Organisering
Varmeforsyningsområdet i Danmark er organiseret på forskellige måder, afhængig af hvilken type af energikilde og forsyningsnet der er tale om.
Kollektiv varmeforsyning
Varmesystemet består af varmeproduktionsanlæg, varmetransmissionsanlæg og varmedistributionsanlæg, der sørger for at levere varme til opvarmning af bygninger.
Varmeproduktionsanlæg:
Varmeproduktionsanlæg kan være fjernvarmeværker, der udnytter overskudsvarme fra elproduktion eller affaldsforbrænding, eller individuelle varmeanlæg, som fx gasfyr, oliefyr, varmepumper eller brændeovne.
Varmetransmissionsanlæg:
Varmetransmissionsanlæg er rørledninger, der transporterer varmt vand eller damp over længere afstande og forbinder de forskellige varmeforsyningsområder.
Varmedistributionsanlæg:
Varmedistributionsanlæg er rørledninger, der fordeler det varme vand eller damp til de lokale forbrugere.
Handel med varme:
Handel med varme er mere lokalt baseret og afhænger af de enkelte varmeforsyningsselskabers aftaler med producenter og forbrugere
Ejerskab
Andelsselskaber (A.M.B.A.), kapitalselskaber (ApS. A/S), selvstændig offentlig virksomhed (SOV), selvejende institutioner (SI), kommuner, blokvarme og private.
Desværre er de forbrugerejede andelsselskaber med tiden blevet tømt for alt vedrørende driften af varmeforsyningen og de er derfor i dag reelt en ”pengetank” som driftsselskaberne, der hovedsagelig er aktieselskaber, kan ”låne” penge i.
Ved udskillelsen af driften fra det forbrugerejede andelsselskab mister forbrugerne, andelshaverne / ejerne deres indflydelse på driften, fordi hvert enkelt driftsselskab har egen bestyrelse, direktion, direktør mv.
Andelshaverne har kun indflydelse via bestyrelsen i andelsselskabet, der via generalforsamlingerne i de helt eller delvist ejede driftsselskaber godkender regnskaber, drifts- og anlægsbudgetter mv.
For at bestyrelsen i andelsselskabet kan stemme på driftsselskabernes generalforsamlinger skal de have et mandat fra ejerne / andelshaverne eventuelt via et repræsentantskab. Det betyder at bestyrelsen skal have at vide hvad de skal stemme. Hvorfor det naturligt må være et punkt på dagsordenen forud for afviklingen af driftsselskabernes generalforsamling.
I andre af de forbrugerejede andelsselskaber er magten over selskabet drift flyttet fra generalforsamlingen til bestyrelsen fordi der ikke længere stemmes om drift-, anlægsbudgetter, fastsættelse af takster, honorar til bestyrelsen m.v.
Individuel varmeforsyning:
individuelle varmeanlæg, som fx gasfyr, oliefyr, solvarme, varmepumper eller brændeovne.
Regulering
Varmeforsyningen i Danmark er reguleret på forskellige niveauer og af forskellige aktører, afhængig af hvilken type af varmeforsyning der er tale om.
Overordnet set kan man skelne mellem individuel opvarmning og kollektiv varmeforsyning.
Individuel opvarmning:
Individuel opvarmning er mere fri end den kollektive varmeforsyning. Den individuelle opvarmning er ikke reguleret i Varmeforsyningsloven, men kan være underlagt andre regler, fx planloven, region-, kommunal-, lokalplaner eller miljøbeskyttelsesloven.
Kollektiv varmeforsyning:
Kollektiv varmeforsyning består især af fjernvarme og naturgas, som leveres til forbrugerne via et fælles ledningsnet.
Den kollektive varmeforsyning er reguleret i Varmeforsyningsloven, som har til formål at sikre både positiv samfundsøkonomi og gunstige forbrugerpriser.
Varmeforsyningsloven fastsætter de overordnede rammer for varmeforsyningsplanlægningen i Danmark, som varetages af kommunerne.
Kommunerne har ansvaret for at tage initiativ til udvikling eller afvikling af den kollektive varmeforsyning, samt at koordinere den med anden lovgivning og relevante parter.
Forsyningsselskaberne har det operationelle ansvar for at levere varme til forbrugerne, og skal overholde de betingelser, som Energistyrelsen har opstillet. Forsyningstilsynet og Ankenævnet på Energiområdet fører tilsyn med fjernvarmesektoren og behandler klager om priser og vilkår.
Handel med varme er mere lokalt baseret og afhænger af de enkelte varmeforsyningsselskabers aftaler med producenter og forbrugere
National- og EU-lovgivning
Danske love, bekendtgørelser mv.
- LBK nr 2068 af 16/11/2021, Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning.
- LBK nr 1100 af 16/08/2023, Bekendtgørelse af lov om gasforsyning.
- BEK nr 705 af 23/05/2022, Bekendtgørelse om pålagt tilslutning til kollektivt varmeforsyningsanlæg og forbud mod visse opvarmningssystemer.
- BEK nr 697 af 06/06/2023, Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
- LBK nr 1791 af 02/09/2021, Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi.
- LOV nr 1457 af 17/12/2013, Lov om forbrugeraftaler.
EU-forordninger, direktiver mv.
EU har også nogle regler for varmeforsyning, som har indflydelse på den danske lovgivning og praksis. Nogle af de vigtigste EU-regler er:
Energieffektivitetsdirektivet (EED), som har til formål at fremme energieffektivitet i hele energikæden, herunder varmeforsyningen. EED indeholder bl.a. krav om energispareforpligtelser, energieffektivitetskrav til offentlige bygninger og tjenesteydelser, energimærkning af varme- og køleanlæg, samt fremme af kraftvarme og fjernvarme.
Vedvarende energi-direktivet (RED II), som har til formål at øge andelen af vedvarende energi i EU’s samlede energiforbrug til mindst 32 pct. i 2030. RED II indeholder bl.a. krav om at medlemsstaterne skal udarbejde nationale handlingsplaner for vedvarende energi, samt fremme af vedvarende energi i varme- og kølesektoren.
Bygningsdirektivet (EPBD), som har til formål at forbedre energieffektiviteten i bygninger og reducere deres CO2-udledning. EPBD indeholder bl.a. krav om at medlemsstaterne skal fastsætte minimumskrav til bygningers energimæssige ydeevne, samt fremme af næsten-nulenergibygninger.
Direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder
Direktiv (EU) 2019/2161 om ændring af direktiv 93/13/EØF og direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse
Direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EØS-relevant tekst)
Disse EU-regler er implementeret i den danske lovgivning gennem forskellige love og bekendtgørelser, fx Varmeforsyningsloven, Energispareloven, VE-loven og Bygningsreglementet.
Energistyrelsen er den centrale myndighed, der har ansvaret for at overvåge og håndhæve EU-reglerne på varmeområdet i Danmark.