Organisering
Danmark har en decentraliseret vandforsyningsstruktur, hvor drikkevandet produceres lokalt på et af de 2600 offentlige vandværker rundt om i landet, hvoraf 87 er kommunalt ejede resten er enten forbrugerejede andelsselskaber eller interessentskaber (I/S).
Vandforsyningsvirksomhederne er naturlige monopoler og reguleres efter et selvstøttende princip, hvor de kan opkræve den pris, der svarer til de nødvendige omkostninger
Spildevandsforsyning
Spildevandsforsyningsvirksomhederne indsamler og behandler spildevand fra forbrugerne.
Spildevandsforsyningsvirksomheder er normalt aktieselskaber der er ejet af kommunerne.
Spildevandsforsyningsvirksomhederne er også naturlige monopoler og reguleres efter det samme selvstøttende princip som vandforsyningsvirksomhederne.
Spildevandsforsyningsvirksomhederne er også ansvarlige for at finansiere klimatilpasning inden for deres afløbssystem og kan medfinansiere klimatilpasningsprojekter med dobbeltformål, dvs. skybrudstilpasning på kommunal og privat ejendom
Regulering
Drikkevand og spildevand i Danmark er naturlige monopoler. Derfor reguleres begge sektorer efter et selvstøttende princip, hvor virksomhederne kan opkræve den pris, der svarer til de nødvendige omkostninger. (Hvile-i-sig-selv).
National- og EU-lovgivning
Vandforsyningsområdet i Danmark er reguleret af flere love, som har til formål at sikre en effektiv, bæredygtig og økonomisk fordelagtig vandforsyning til forbrugerne. Nogle af de vigtigste love er:
Vandsektorloven, som fastlægger det økonomiske rammeværk for vand- og spildevandsforsyningsvirksomhederne. Loven giver regler for, at vandforsyningsvirksomhederne skal holde deres indtægter inden for en fastsat grænse (en indtægtsramme), og den fastsætter regler for effektivitetskrav. Sekretariatet for Vandforsyning er den økonomiske regulator for vandforsyningsvirksomhederne og anvender benchmarking til at fastsætte individuelle krav til effektivitetsforbedringer
Vandforsyningsloven, som regulerer, hvordan vandforsyningsvirksomhederne dækker omkostningerne ved de tjenester, de leverer til forbrugerne. Loven indeholder også regler om vandkvalitet, vandbeskyttelse og vandplanlægning
Betalingsloven, som regulerer ,hvordan spildevandsforsyningsvirksomhederne dækker omkostningerne ved de tjenester, de leverer til forbrugerne. Loven giver også spildevandsforsyningsvirksomhederne mulighed for at medfinansiere klimatilpasningsprojekter med dobbeltformål, dvs. skybrudstilpasning på kommunal og privat ejendom.
Miljøbeskyttelsesloven, som fastsætter regler for beskyttelse af miljøet, herunder forebyggelse og bekæmpelse af jordforurening, affaldshåndtering og miljøgodkendelse af virksomheder. Loven gælder også for vand- og spildevandsforsyningsvirksomhederne EU har også nogle regler for vandforsyningsområdet, som Danmark skal overholde som medlem af EU.
Nogle af de vigtigste EU-regler er:
Drikkevandsdirektivet, som fastsætter minimumskrav til kvaliteten af det vand, der leveres til menneskeligt forbrug. Direktivet indeholder også regler om overvågning, kontrol og information til offentligheden om drikkevandskvaliteten.
Vandrammedirektivet, som har til formål at beskytte og forbedre kvaliteten af alle vandområder i EU, herunder grundvand, floder, søer og kystvande. Direktivet kræver, at medlemsstaterne udarbejder vandplaner og indsatsprogrammer for at opnå en god økologisk tilstand i alle vandområder senest i 2027.
Spildevandsdirektivet, som har til formål at beskytte miljøet mod de negative virkninger af spildevandsudledning. Direktivet fastsætter krav til indsamling, behandling og bortskaffelse af spildevand fra byområder og visse industrielle sektorer.
Grundvandsdirektivet, som supplerer vandrammedirektivet ved at fastsætte specifikke kriterier for beskyttelse og forbedring af grundvandskvaliteten i EU. Direktivet indeholder regler om forebyggelse og begrænsning af grundvandsforurening, fastsættelse af kvalitetsnormer og identifikation af risikoområder.
Legionellabakterier
Legionellabakterier er bakterier, der lever i vand og kan forårsage to typer sygdomme hos mennesker: Legionærsygdom og Pontiac-feber. Legionærsygdom er en alvorlig luftvejsinfektion, der fører til lungebetændelse. Pontiac-feber er en mildere form for infektion med influenzalignende symptomer uden lungebetændelse.
Legionellabakterier findes naturligt i ferskvandsmiljøer som søer og åer, men forårsager sjældent sygdom. Legionellabakterier kan dog udgøre en sundhedsrisiko, når de kommer ind i bygningers vandsystemer.
Smitte sker typisk ved indånding af forstøvet vand, der indeholder bakterierne. Det kan f.eks. ske ved brusebad, spabad eller airconditionanlæg med utilstrækkelig vandbehandling. Smitte kan også ske ved kontakt med jord eller kompost, der indeholder bakterierne.
Symptomerne på legionærsygdom kan ikke adskilles fra symptomerne på svær lungebetændelse af anden årsag. Symptomerne omfatter som regel høj feber, kulderystelser, hoste, åndenød og konfusion. Nogle får også muskelsmerter og diarré.
Diagnosen stilles ved at påvise bakterie-DNA i ophostet materiale fra lungerne ved en PCR-test, eller ved at påvise spor af Legionellabakterien i urinen ved en antigentest. Røntgenbillede af lungerne vil oftest vise tegn på infektion.
Behandlingen består af antibiotika, som virker mod Legionellabakterien. Det er vigtigt at starte behandlingen så hurtigt som muligt for at undgå komplikationer og dødsfald.
For at undgå at få Legionella bakterier i vandet, er det vigtigt at vedligeholde vandsystemet korrekt. Det betyder, at vandsystemet skal inspiceres og desinficeres regelmæssigt, og at vandtemperaturen skal holdes på et niveau, der forhindrer bakterievækst.
Nogle konkrete foranstaltninger, du kan tage, er:
- Opbevar varmtvandsbeholdere (kaloriferen) ved 60°C eller højere.
- Distribuer varmt vand ved 50°C eller højere (monter termostatblandingsventiler så tæt som muligt på udløbene, hvor der er risiko for skoldning).
- Opbevar og distribuer koldt vand under 20°C.
- Fjern døde rør og døde ender i rørsystemet, da de kan føre til vandstagnation.
- Skyl sjældent brugte udløb (inklusive brusehoveder og haner) mindst en gang om ugen.
- Rengør og afkalk brusehoveder og slanger mindst hvert kvartal.
- Tag vandprøver for legionella regelmæssigt for at demonstrere, at bakterietællingen er acceptabel.
- Rengør kolde vandtanke periodisk og tøm varmtvandsbeholdere for at kontrollere for snavs eller tegn på korrosion.
- Ved at følge disse råd kan du reducere risikoen for at få Legionella bakterier i vandet og beskytte dig selv og andre mod Legionærsygdom.
- Hvis du vil vide mere om Legionella bakterier og hvordan du forebygger dem, kan du læse mere på disse sider: HSE, Legionella Control
- International og APIC.