Organisering
Elforsyningen i Danmark er organiseret i tre dele: produktion, transmission og distribution.
Ejerskab
Andelsselskaber (A.M.B.A.), kapitalselskaber (ApS. A/S), selvstændig offentlig virksomhed (SOV), selvejende institutioner (SI), kommuner og privatejede el-produktionsanlæg / egenproducenter.
Desværre er de forbrugerejede andelsselskaber med tiden blevet tømt for alt vedrørende elforsyningen og er derfor i dag reelt kun en ”pengetank” som driftsselskaberne, der hovedsagelig er aktieselskaber, kan ”låne” penge i. Ved udskillelsen af driften fra det forbrugerejede andelsselskab mister forbrugerne, andelshaverne / ejerne deres indflydelse på driften, fordi hvert enkelt driftsselskab har egen bestyrelse, direktion, direktør mv. Andelshaverne har kun indflydelse via bestyrelsen i andelsselskabet, der via generalforsamlingerne i de helt eller delvist ejede driftsselskaber godkender regnskaber, drifts- og anlægsbudgetter mv.
For at bestyrelsen i andelsselskabet kan stemme på driftsselskabernes generalforsamlinger skal de have et mandat fra ejerne / andelshaverne eventuelt via et repræsentantskab. Det betyder at bestyrelsen skal have at vide hvad de skal stemme. Hvorfor det naturligt må være et punkt på dagsordenen forud for afviklingen af driftsselskabernes generalforsamling.
El- produktionsanlæg:
Produktionen af elektricitet sker i forskellige typer af kraftværker, som kan bruge brændsler som kul, olie, naturgas, biomasse, affald eller vedvarende energikilder som vind, vand og sol. Kraft-, Kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg har enten motor eller turbine der trækker generatoren. De centrale værker er som hovedregel turbineværker mens de decentrale værker – de såkaldte barmarksværker som hovedregel er gasmotorværker.
El-distribution:
Transmissionen af elektricitet sker gennem et net af højspændingsledninger og kabler, som forbinder de forskellige kraftværker med hinanden og med nabolande som Norge, Sverige, Tyskland og Holland.
Distributionen af elektricitet sker gennem et net af lavspændingsledninger og kabler, som fører strømmen fra transformerstationer til forbrugerne.
Elforsyningen i Danmark er underlagt en række love og regler, som skal sikre en stabil, effektiv og miljøvenlig forsyning af elektricitet til alle
El-distributionsselskaberne også kaldet net-selskaber ejer distributionselnettet, elmålerne og leverer forbrugsdata til ”DATAHUBBEN”.
I de fleste net-selskaber, ejet af et andelsselskab, er det at være andelshaver bundet op på, at man har en elmåler ejet af netselskabet.
Regulering
Lovgrundlaget for elforsyningen i Danmark består af flere love og regler, som har til formål at sikre en stabil, effektiv og miljøvenlig forsyning af elektricitet til alle. Nogle af de vigtigste love og regler er:
- Beredskabsloven, som fastsætter rammerne for beredskabet i tilfælde af krig, krise eller katastrofe.
- Elforsyningsloven, som regulerer produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt aggregering og energilagring.
- Naturgasforsyningsloven, som regulerer produktion, transport, handel og levering af naturgas samt lagring og biogas.
- Varmeforsyningsloven, som regulerer produktion, transport, handel og levering af fjernvarme samt varmelagring.
- Olieberedskabsloven, som fastsætter regler for opretholdelse af et minimumslager af olieprodukter.
Lov om forsyningsmæssige foranstaltninger, som giver klima-, energi- og forsyningsministeren beføjelser til at træffe foranstaltninger i tilfælde af forsyningsvanskeligheder eller -trusler.
Lov om oplysnings- og salgspligt vedrørende kulbrinte, som pålægger producenter og importører af kulbrinte at give oplysninger om deres aktiviteter og salg til Energistyrelsen.
Disse love og regler er med til at sikre, at elforsyningen i Danmark tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi.
Omstilling:
Omstillingen af energiforsyningen i Danmark har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser, øge andelen af vedvarende energi, sikre stabile og sikre leverancer af el og varme, og fremme den grønne vækst og innovation.
Omstillingen indebærer en række politiske aftaler og mål, som er baseret på både nationale og internationale forpligtelser, såsom Paris-aftalen om klimaet.
Omstillingen kræver også en række teknologiske og organisatoriske ændringer, såsom etablering af energiøer, udbygning af elnettet, omlægning af varmeforsyningen, udfasning af fossile brændsler, og fremme af energibesparelser og fleksibilitet.
Omstillingen påvirkes også af en række faktorer, som kan skabe udfordringer eller muligheder, såsom den globale efterspørgsel på energi, priserne på brændstoffer, Ruslands gaspolitik, coronapandemien, og forbrugernes adfærd
Selvforsyning
Hvordan bliver man mest mulig selvforsynende med el?
Det er et godt spørgsmål, som mange mennesker er interesserede i. Der er flere måder at blive mere selvforsynende med el på, men det afhænger af din boligtype, dit elforbrug, dit budget og dine ønsker. Her er nogle mulige løsninger:
Solceller:
Solceller er en populær og effektiv måde at producere sin egen strøm på ved at udnytte solens lys. Solceller kan monteres på taget eller facaden af din bolig, og de kan levere strøm til dit hjem, når solen skinner. Du kan også sælge overskydende strøm til elnettet eller gemme den i et batteri til senere brug. Solceller kræver en investering i anlægget og en godkendelse fra kommunen, men de kan give dig store besparelser på din elregning og reducere dit CO2-aftryk.
Batteri:
Et batteri er en enhed, der kan lagre strøm fra solceller eller andre kilder, så du kan bruge den, når du har brug for den. Et batteri kan øge din selvforsyning med el, fordi du ikke er afhængig af elnettet, når solen ikke skinner. Et batteri kan også give dig fleksibilitet i dit energiforbrug, fordi du kan vælge at bruge strømmen, når den er billigst eller mest miljøvenlig. Et batteri kræver også en investering i udstyret og en installation af en fagmand, men det kan give dig større uafhængighed og stabilitet i din elforsyning. Du kan læse mere om batterier her:
Elleverandør:
En elleverandør er en aktør, der køber og sælger strøm på elmarkedet. Som elleverandør kan du selv bestemme, hvor du vil købe din strøm fra, og hvem du vil sælge den til. Du kan også vælge at købe grøn strøm fra vedvarende energikilder eller sælge din egen producerede strøm fra solceller eller andre anlæg. Som elleverandør skal du have et IT-system, et certifikat og en aftale med en balanceansvarlig aktør. Det er en mere kompliceret og krævende måde at blive selvforsynende med el på, men det kan give dig større indflydelse og indtjening på elmarkedet. Du kan læse mere om el-leverandører her:
Små vindmøller:
Små vindmøller er vindmøller, der har en lav effekt (normalt under 25 kW) og en lille størrelse. De kan bruges til at producere strøm til private hjem, sommerhuse, kolonihaver, landbrug eller andre formål. Små vindmøller kan være enten horisontale eller vertikale, afhængig af hvordan deres rotorakse er orienteret.
Horisontale vindmøller:
Horisontale vindmøller har en rotorakse, der er parallel med jordoverfladen. De ligner de store vindmøller, man ser i vindmølleparker, men de har et mindre vingefang og en lavere totalhøjde. Horisontale vindmøller skal drejes mod vinden for at fungere optimalt, og de har normalt tre rotorblade. Horisontale vindmøller er mere effektive end vertikale vindmøller, men de kræver også mere plads og vedligeholdelse.
Horisontale vindmøller kan have en effekt på op til 50 kW
Vertikale vindmøller:
Vertikale vindmøller har en rotorakse, der er vinkelret på jordoverfladen. De kan have forskellige former, såsom C-formede blade, spiralformede blade eller savtakkede blade. Vertikale vindmøller behøver ikke at drejes mod vinden, og de kan placeres tættere på jorden. Vertikale vindmøller er mindre effektive end horisontale vindmøller, men de har også nogle fordele, såsom lavere støjniveau, mindre visuel påvirkning og nemmere installation.
Vertikale vindmøller kan have en effekt på op til 10 kW.
Hvis du overvejer at købe en lille vindmølle til dit hjem eller din have, skal du være opmærksom på nogle faktorer, såsom:
- Vindhastigheden og -retningen i dit område
- Dit elforbrug og -pris
- Din elleverandør og -aftale
- Din boligtype og -størrelse
- Din kommunes regler og tilladelser
- Din investering og tilbagebetalingstid
- Din miljøpåvirkning og -gevinst
Lokale energifællesskaber:
Lokale energifællesskaber er en måde at organisere sig omkring produktion og forbrug af vedvarende energi i et lokalområde.
Det kan have mange fordele, såsom lavere energipriser, mindre CO2-udledning, større indflydelse på energianlæggenes placering og udformning, og styrkelse af lokalsamfundets engagement og samarbejde.
Lokale energifællesskaber kan bestå af borgere, virksomheder, kommuner eller andre interessenter, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling.
De kan etablere forskellige former for vedvarende energianlæg, såsom solceller, vindmøller, varmepumper eller minifjernvarme. De kan også arbejde med energibesparelser, elbiler, batterier og fleksibilitet i energiforbruget.
Lokale energifællesskaber er et vigtigt supplement til de store energiproducenter og forsyningsnetværk, da de kan levere energi tættere på hvor den bruges, og samtidig aflaste det kollektive elnet.